At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.
Piet Hein
Massage i Hune, Blokhus i Nordjylland
Jeg er vokset op med Piet Hein, Halfdan Rasmussen, Astrid Lingren, Enid Blyton, Søren Kierkegaard, Peter Høeg, Gamle Gule og Klavs min tamme krage.
Jeg har haft to meget forskellige forældre, en meget lille, men dog mangfoldig ydre familie samt omgangskreds. Jeg er blevet introduceret for et vælg af spejle igennem livet, hvilket har bidraget til det grundlag jeg i dag har for at vælge muligheder og træffe beslutninger.
Jeg tænker vi alle har brug for livsvidner og minder. Vi har brug for oplevelsen af at vi selv, i større -eller mindre grad, har evne og mulighed for at bestemme og kontrollere over vores eget liv og virke.
Vi har brug for at mærke hvor vi begynder og hvor vi slutter som fysiske individer og vores sind har brug for refleksion og sparring.
”At leve i nuet” er for mig evnen til at forholde sig til sit livs bagage – at leve i nuet er sorg, glæde, smerte, lindring, had og savn…
Hvad tænker du?
Massøren i Hune starter et nyt kapitel og er fra d. 1.10, igen klar til at tage klienter ind.
Jeg glæder mg til at se dig.
Kærlig hilsen
Jane.
Mit fokus er altid på det hele menneske
Massør nær Blokhus i Nordjylland:
Massage og gavekort
Den humanistiske tilgang til andre mennesker er, for mig, den eneste rigtige. Jeg har en ægte interesse i, at møde hele det menneske jeg står overfor, og derfor giver det nu, mere end nogensinde, mening for mig, at kombinere min erfaring og mine uddannelser i netop dette “koncept”.
Det falder mig naturligt, at være lyttende og nærværende og min erfaring, og klare overbevisning er, at “kroppen gemmer på meget mere end bevidstheden rummer”.
– også derfor vil din behandling hos mig altid være skræddersyet til dig.